Så her står vi med en Trek racercykel i fuld kulfiber, som har fået udskiftet kæde og kassette. I forbindelse med arbejdet er der udført et stort service samt en grundig rengøring.
Rengøringen har blandt andet omfattet rensning af tandhjul, pulleyhjul og øvrige dele i drivlinjen, så den nye kæde og kassette får de bedst mulige betingelser for at køre rent og holde længst muligt frem i tiden. Derudover er gear og bremser gennemgået, justeret og testet, og alle relevante dele er kontrolleret og smurt efter behov.

